Historien

Glostrup Boligselskab blev stiftet den 16. december 1943. Sognerådsformand og socialdemokraten Valdemar Hansen blev valgt som boligselskabets første formand.

Selskabets hovedformål var så billigt som muligt at tilvejebringe og administrere gode boliger, der kunne tilgodese behovet hos den mindrebemidlede del af befolkningen, fortrinsvis de børnerige familier.

De mange børn, der blev født under krigen, måtte i forbindelse med omfattende saneringer i de københavnske slumkvarterer nødvendiggøre, at der tilvejebragtes et stort antal boliger i omegnskommunerne. Glostrup Boligselskab blev oprettet for at sikre en så stor lokal indflydelse på udbygningen af kommunen som overhovedet muligt.

Allerede ved oprettelsen blev Glostrup Boligselskab mødt med hård politisk modstand fra modstandere af socialt boligbyggeri, som byggeriet blev kaldt dengang. Debatten har igennem tiderne taget forskellige former, men temaet for modstanden har igennem hele Glostrup Boligselskabs historie taget udgangspunkt i den holdning, at det private initiativ er bedre til at løse befolkningens boligbehov.

Den 1. september 1944 – på femårsdagen for krigsudbruddet – var der grundstensnedlæggelse på selskabets første ejendom, Nordre Ringvej 16 – 22. Da der var tale om byggeri for mindrebemidlede, skulle de boligsøgende, selskabet ønskede at udleje til, godkendes af indenrigsministeriet. Enkelte fik afslag, fordi de tjente for meget. I sommeren 1945 flyttede lejerne ind, og det skete med tilfredse miner. Der var både centralvarme og brusebad i lejlighederne, hvilket ikke var almindeligt dengang. I de fleste private byggerier måtte man fyre i kakkelovne, og badeværelser var en sjælden luksus.

Der viste sig et stort behov for boligerne, og bestyrelsen havde fået blod på tanden. Igennem de næste år var der efter datidens forhold en livlig byggeaktivitet i Glostrup. Først blev resten af afdeling 01, Ndr. Ringvej/Vestervej opført, siden afd. 06 Brøndbyvestervej/Gyvelvej og i september 1953 begyndte en gravko at grave et hul ved Hovedvejen 121, som skulle blive starten på afdeling 08, Hovedvejen. Opførelsen af disse bebyggelser sikrede en væsentlig forbedring af mange familiers boligforhold.

I samme år bliver det første spadestik taget til amtssygehuset i Glostrup, og det bliver starten på Glostrup Boligselskabs hidtil største projekt, der samtidig var det mest omfattende samlede byggeri, som Glostrup nogensinde havde set. Stadionkvarteret skulle udbygges, idet en betydelig del af personalet ved hospitalet gerne skulle bo i Glostrup. Byggeriet omfatter mere end 1.200 lejligheder. De første lejligheder stod klar til indflytning i efteråret 1956, de sidste i 1965. Hermed var Glostrup afgørende forvandlet fra en landlig stationsby til en levende forstad.

Stadionkvarteret præges af bygninger på tre etager og af store, grønne områder, så der er god plads mellem bygningerne. Udbygningen af Stadionkvarteret blev en succes for Glostrup Boligselskab. Bebyggelsen i Stadionkvarteret blev senere samlet i afdeling 9. Den store afdeling har igennem tiderne haft stor indflydelse på udviklingen i Glostrup Boligselskab, og for mange lidt ældre mennesker i Glostrup er afdelingen nærmest synonym med Glostrup Boligselskab.

I 1969 markeredes starten på en ny epoke i boligselskabets historie. De første rækkehuse blev bygget på Rødkælkevej. Store, ideelle boliger for familier med børn blev bygget. Et avanceret og fleksibelt byggeri skulle det være. Montagebyggeriet havde imidlertid sine børnesygdomme, og allerede fra starten ved indflytningen i 1971 startede den offentlige debat om byggeriet. Problemerne er imidlertid løst, og Rødkælkevej er i dag en af de mest efterspurgte boligafdelinger.

Den 1. april 1974 blev der flyttet kommunegrænser, og Glostrup Kommune måtte modvilligt afstå bydelen Avedøre til Hvidovre Kommune, og derved kom meget til at se anderledes ud. Ved projekteringen af Avedøre Stationsby og Frydenhøjparken var der ingen, som havde forestillet sig, at boligafdelingerne kunne blive placeret uden for Glostrup kommunegrænse. I 1994 overgik administrationen af Glostrup Boligselskabs afdelinger i Stationsbyen til AKB. Det var en udbredt opfattelse, at AKB med sit større administrative apparat var bedre gearet til at løse de problemer, der efterhånden var opstået i Stationsbyen.

Efter at Avedøre den 1. april 1974 var afstået til Hvidovre, var Hvissinge det eneste tilbageværende område i Glostrup Kommune, hvor der virkelig var plads til at bygge nyt. Ud mod Vestskoven skulle bebyggelsen i skovbrynet etableres – Hvissingeplanen tog form. Hvissingeplanen bærer tydeligt præg af, at såvel kommunen som boligselskab har forsøgt at tage ved lære af de mere uheldige eksempler på planlægning af udbygningsområder i 60’erne. Man ønskede en langsom udbygning, og hver afdeling skulle have en overskuelig størrelse og fremstå med sit eget særpræg. I Hvissinge ville man sætte variationen i højsædet for netop derigennem at skabe et miljø, der både var spændende og harmonisk. Vægten blev lagt på tæt-lavt byggeri. Som overordnet politik for udbygningen blev det formuleret: ”Området skal have sammenhæng i sin forskellighed.”

Bebyggelsen Stenager var første led i realiseringen af den egentlige Hvissingeplan, hvortil bebyggelsen på Rødkælkevej nogle år tidligere havde været en ouverture. Glostrup Boligselskab administrerer 1.210 lejemål i Hvissinge fordelt på 7 almene boligafdelinger. Stenager blev opført i 1980, Granskoven i 1982, Gadager i 1984, Lindeskoven i 1986, Birke/Bøgeskoven 1989 til 1992 og Egeskoven i 1993. Hvissinge er Glostrup Kommunes udbygningsområde og “unge” bydel. I de 7 boligafdelinger boede der den 1. januar 1997 2.965 personer, hvoraf 993 eller 33,5 % af befolkningen er børn og unge under 17 år.

I 1993 fejrede Glostrup Boligselskab 50 års jubilæum under mottoet: ”Nyt liv i ældre ejendomme”. Glostrup Boligselskab har siden påbegyndt en modernisering af de ældste bebyggelser med det formål fortsat at kunne opfylde kravene til en højere boligstandard. I de senere år har Glostrup Boligselskab tillige påtaget sig administrationen af en række kommunalt ejede ejendomme.