Efteren genstart i 2018 har den traditionsrige klub fundet tilbage til sine rødder -med stærkt sammenhold, åbne døre og lysten til at bygge noget op sammen.

KegleklubbenAlle Ni har en historie, der rækker næsten et århundrede tilbage. Klubben blev stiftet i 1928 og har gennem årene været en fast del af den danske keglescene -ofte i den bedste række. Men som mange andre foreninger oplevede Alle Ni også modvind. I 2012 var medlemstallet nede på blot seks, og i en periode lå klubben helt stille.

I dag ser billedet helt anderledes ud. Et initiativ til at genstarte klubben i 2018 har gjort,at Alle Ni igen har fået liv i keglerne - og ikke mindst i fællesskabet omkring banerne.

Et forsigtigt comeback, der tog fart 

Allan Jessen, som er en af drivkræfterne bag genstarten, fortæller, at idéen opstod af både lyst og nødvendighed. 

– Jeg boede i Aarhus, men kørte til Odense for at spille. På et tidspunkt blev jeg træt af transporten og tænkte, at vi lige så godt kunne se, om vi kunne få Alle Ni op at køre igen her i byen, siger han.

Opstarten var alt andet end glamourøs. Nogle kampe blev spillet med nød og næppe -enkelte gange med kun tre spillere klar.

– Vi trak endda på min svigermor og svigerfar, som aldrig havde spillet kamp før. Men vi stillede op, og det endte faktisk med, at vi vandt Serie 2 og rykkede op, fortæller Allan med et smil.

Herefter begyndte tingene langsomt at falde på plads. Med flere spillere, sportslig fremgang og en stærk kerne voksede klubben år for år.  

Åbent hus og åbne arme

Et vigtigt vendepunkt kom for tre år siden, da klubben afholdt et større åbent hus-arrangement.

– Vi lavede et arrangement, hvor alle kunne komme forbi og vinde præmier. Det gav os tre nye spillere, og de spiller stadig i klubben i dag. Det var også herefter,at vi for første gang i 20 år kunne stille med to hold i turneringssammenhæng, forklarer Allan.

I dag har Alle Ni 17 medlemmer, heraf 11 licensspillere, og klubben oplever fortsat tilgang. Sportsligt har det også båret frugt: Klubben har i denne sæson to hold med i pokalsemifinalerne - noget, der aldrig er sket før i klubbens historie.

– Det er vi pænt stolte af, siger Allan.

Sammenholdet er fundamentet

Ifølge Allan er det ikke resultaterne alene, der har genrejst klubben - men i høj grad fællesskabet.

– Det bedste ved Alle Ni er sammenholdet. Man glæder sig til træning, fordi vi er afhængige af hinanden. Vi snakker, hygger os og bliver ofte siddende lidt efter træning. Det er ikke bare keglesport - det er et fællesskab, siger han.

Klubben træner hver tirsdag fra kl. 18 til 21, og der er plads til både erfarne spillere og nye ansigter. Derudover holder klubben to årlige klubfester, hvor der blandt andet dystes om den traditionsrige sølvkegle og en noget anderledes vandrepokal.

– Nummer to får en støbejernskanon. Den er virkelig tung, og man skal sende et billede som bevis på, at den står fremme derhjemme. Den må ikke bare gemmes væk, griner Allan, som drømmer stort på vegne af klubben.

Her arbejdes nu på at få etableret classicbaner og håbet er på sigt at kunne stille med både Bohle- og Classic-hold.

– Det optimale ville være 20-25 medlemmer til træning, tre Bohle-hold og tre Classic-hold. Vi vil gerne vokse, men uden at miste det fællesskab, der har bragt os hertil, siger Allan.

Historien om Alle Ni viser, at selv en klub på kanten af lukning kan få nyt liv – når engagement, fællesskab og viljen til at gøre tingene sammen folder sig ud.