Cookies

ConCor A/S søger professional searcher til vores agile rejse

1/10/2019 12:55 PM |  ConCor.dk |  Jesper Mikkelsen
ConCor A/S er en dansk virksomhed med speciale i professionel konsulentmægling og med et særligt fokus på det agile. ConCor har igennem 15 år specialiseret sig i professionel konsulentmægling og hjælper mange af Danmarks største virksomheder med bemanding af IT projekter og opgaver. 

I ConCor A/S har vi indgående kendskab til IT branchen og finder, med udgangspunkt i et højt fagligt niveau, de rigtige profiler for vores kunder. ConCor startede oprindeligt som traditionelt udviklingshus og har derfor et helt specielt detailkendskab til bemanding af IT projekter og opgaver. Vi holder os opdaterede på de nyeste metoder og teknologier, så vores kunder altid sikres den bedste og mest tidssvarende bemanding gennem os. 

Vi har i ConCor specialiseret os i det agile rammeværktøj SAFe® og har adskillige SAFe® certificerede folk – både i salgs- og konsulentstaben. Desuden afholder ConCor A/S kurser med efterfølgende mulighed for certificering i forskellige agile områder indenfor SAFe®. ConCor er desuden medarrangør af SAFe® MeetUp konferencer i Danmark. ConCor er derigennem positioneret som den bedste samarbejdspartner indenfor SAFe® kompetencer i Danmark.

Om dit kommende job

Dit job bliver - ud fra kundeforespørgsler og i tæt samarbejde med vores sælgere - at foretage struktureret søgning efter de bedste IT profiler i markedet. 

Jobbet kræver stor selvstændighed og du får ansvar for at kundeforespørgsler bliver besvaret med de rigtige profiler. Jobbet indebærer en stor del direkte kundekontakt. 

Jobbet indebærer også mulighed for at styrke dit kendskab til agile metoder og i særdeleshed SAFe®. 

Vi samarbejder med mange slags mennesker og derfor skal du være rummelig, høflig og en god kommunikator både skriftligt og mundtligt. Vi forventer du er god til at lytte til kunden og forstå behovet. Organisationen er flad og samarbejdet bredt og du bliver del af et stærkt og positivt fællesskab. Jobbets primære sprog er dansk og engelsk.

Om dig som person 

Du sætter en ære i at skabe glade konsulenter og kunder - gennem god service og positiv kommunikation.

Med dit vinderinstinkt og målrettede adfærd, formår du at komme hele vejen omkring kandidatfeltet og slipper ikke opgaven, før den er i mål. Du lader dig ikke skræmme af konkurrence i branchen og kan lide at kæmpe om hver eneste opgave. Udfordringer du aldrig er stødt på før stopper dig heller ikke, da du gerne ”tager faklen” og løber forrest. 

Din baggrund har givet dig en god portion erfaring i at arbejde selvstændigt og kommunikere med kunder. Du arbejder resultatorienteret og kvalitetsbevidst, så kunder og konsulenter får maksimal værdi ud af deres aftaler.

Endelig er du udadvendt, tager proaktivt hånd om dine opgaver og får et lille kick ud af at skabe glade og tilfredse konsulenter og kunder. 

Vi forventer du har følgende kompetencer

  • Proaktiv og udadvendt
  • God til at afkode kundens behov
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med struktureret søgning efter IT-profiler
  • Generel indsigt i og forståelse for forskellige IT-udtryk / IT-nøgleord
  • Professionelt kendskab til LinkedIn
  • Erfaren bruger af Office samt gerne erfaring med CV og CRM-systemer
  • Dansk og engelsk i skrift og tale
  • Kørekort til bil er en fordel
Der tilbydes

En dynamisk virksomhed der er i hastig vækst og hvor alle arbejder sammen.

En selvstændig stilling, hvor du selv har mulighed for at præge din arbejdsdag.

Løn og provision efter kvalifikationer.

Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Ansøgning og kontakt

Send dit CV og ansøgning til job@concor.dk med emnet ”Searcher”.

Eventuelle spørgsmål til Jesper Mikkelsen, jm@concor.dk tlf. 29 72 29 12






 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?