Cookies
Badmintonphoto

De her spillere skal forsvare det danske EM-guld

12/7/2017 12:18 PM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Den sportslige ledelse i Badminton Danmark har udtaget de spillere, der skal forsvare det danske guld ved EM for herre- og damehold i Rusland i februar. Begge hold er en blanding af rutinerede kræfter og unge spillere, der får mulighed for at udvikle deres mesterskabserfaring.

Fra den 13.-18. februar spiller det danske herre- og damelandshold EM for hold i Kazan i Rusland, og ambitionen er, at begge mesterskabstitler skal genvindes. Den sportslige ledelse i Badminton Danmark har udtaget følgende spillere til mesterskabet.

Damer: Christinna Pedersen (Skovshoved), Kamilla Rytter Juhl (Skovshoved), Sara Thygesen (Skovshoved), Maiken Fruergaard (Solrød Strand), Mia Blichfeldt (Solrød Strand), Line Kjærsfeldt (Team Skælskør-Slagelse), Natalia Koch Rohde (Skovshoved) og Julie Dawall Jakobsen (Værløse).

Oplev stjernerne i Danmark - køb billet til FZ FORZA/RSL DM

Herrer: Anders Antonsen (AB Aarhus), Emil Holst (Skovshoved), Rasmus Gemke (Skovshoved - debutant på seniorlandsholdet), Jan Ø. Jørgensen (Svenstrup), Mads Conrad-Petersen (Skovshoved), Mads Pieler Kolding (Skovshoved), Kim Astrup Sørensen (Team Skælskør-Slagelse), Anders Skaarup Rasmussen (Højbjerg) og Mathias Christiansen (Greve).

- Jeg er sikker på, at begge hold er stærke nok til at genvinde guld til Danmark, det er vores ambition og det har vi sat holdene efter. At vi samtidig har mulighed for at give en håndfuld af vores unge spillere vigtig mesterskabserfaring, er et privilegium, siger cheflandstræner Kenneth Jonassen.

Tirsdag blev der trukket lod til mesterskabet. De danske kvinder er havnet i gruppe med Sverige, Israel og Island, mens mændene møder Israel, Kroatien og Irland – begge danske hold er seedet som nummer et.

Læs mere: Det tænker Kenneth Jonassen om de danske lodtrækninger







 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?