Cookies
Badminton Danmark

Badmintonliga: Optakt til 7. runde

11/30/2017 1:20 PM |  XXBadminton DK res |  Jonas Kildegaard Rasmussen
Ketcherne skal krydse klinger på ny, når Badmintonligaen i morgen åbner op for december og syvende runde af 2017/2018-sæsonen. Her venter der opgør, som kan dele ligaen op i en top og bund.

Der resterer kun tre runder af grundspillet i Badmintonligaen, og morgendagens runde kan meget vel blive skælsættende for den endelige stilling i forhold til top og bund.

Vinder Vendsyssel og Solrød Stand deres kampe, mens Højbjerg og Gentofte taber, vil der være et hul på minimum fem point mellem Badmintonligaens nummer fem og nummer seks. 

Og med kun to runder tilbage til at lukke det hul, kan det blive en uoverkommelig opgave, hvilket vil betyde, at de ikke vil kunne benytte sig af ”vælger-fordelen”, når slutspillet begynder, ligesom at de vil skulle spille den første slutspilskamp på hjemmebane og slutte på udebane.


Netop Vendsyssel kan gøre livet svært for Højbjerg, når de to klubber mødes i morgen. Højbjergs hyppigste resultat i år har været 2-4, og de unge aarhusianere kommer også på en svær opgave i morgen mod Vendsyssels trup med flere etablerede internationale spillere som Beiwen Zhang, Raul Must og ”Volvo-pigerne” Wengberg/Nistad samt Durkinjak/Arends.

Hvis Solrød skal trække fra, kræver det en sejr over Aarhus AB, der lige nu ligger på andenpladsen i ligaen. Her kan vi blandt andet se frem til spændende kampe mellem Anders Antonsen og Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Kasper Antonsen/Philip Seerup mod Rasmus Fladberg/Jeppe Bay Madsen.

 Oprykkerne fra Gentofte tager hjemme imod bundholdet fra Værløse. Her skal Frederik Colberg/Line Christophersen op mod Scottish Open-finalisterne Mikkel Mikkelsen/Mai Surrow, mens Sofie Holboe Dahl og Julie Dawall Jakobsen møder hinanden i en spændende damesingle. 


Så der er rigeligt at glæde sig til, når Badmintonligaens syvende runde løber af stablen i morgen klokken 19.00.

Fredag den 1. december kl. 19.00 (runde 7) - se holdopstillingerne her: 
Højbjerg - Vendsyssel, klik her 
Odense OBK - Team Skælskør-Slagelse, 
klik her 
Skovshoved - Greve, 
klik her 
Aarhus AB - Solrød Strand, 
klik her 
Gentofte - Værløse, 
klik her 






 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?