Cookies
Badminton Photo

Solid danskerdag ved EM 2017

4/26/2017 11:02 AM |  XXBadminton DK res |  Daniel Nøjsen Fallah
Andendagen ved dette års EM i Kolding bød på 14 danske sejre ud af 15 mulige. 

Det var den rigtig god dansk dag ved EM i badminton, hvor blandt andet Viktor Axelsen, Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen, Carsten Mogensen/Mathias Boe, Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Line Kjærsfeldt spillede sig videre til morgendagens kampe. 

Det 19-årige stortalent Anders Antonsen kom godt fra land til sit første senior EM for individuelle, da han i to sæt besejrede irske Scott Evans med cifrene 21-11, 21-13. Og det var en præstation femteseedede Antonsen var godt tilfreds med. 

- Det var lige, som det skulle være i dag, og jeg forærede ham ikke noget som helst. Jeg ved, at han kan være tricky at spille mod, så jeg er glad for, at jeg holdt fejlprocenten nede og ikke fik ham ind i en rytme på noget tidspunkt, siger Anders Antonsen, der tilbage i februar vandt DM på sin hjemmebane i Aarhus. 

Anders Antonsen er kendt for at have selvtilliden i orden, og han plejer heller ikke at gå stille med dørene om de høje ambitioner. Alligevel ser han lidt anderledes på dette års EM. 

- Jeg går mere ydmygt til den her opgave, end jeg plejer at gøre, og jeg tager det sådan set en kamp ad gangen. Jeg har da kigget lidt ind i fremtiden og set nogle kampe, der kunne være sjove, men nu tager jeg Eetu Heino fra Finland i morgen, og så tager vi den derfra, fortæller en smilende Anders Antonsen. 

I damesingle kom ottendeseedede Natalia Koch Rohde også godt fra land, da hun i sin første kamp slog lettiske leva Pope med cifrene 21-11, 21-11. 

- Det var en lidt vanskelig kamp, når man spiller mod en modstander, hvor man selv skal skabe spillet hele tiden. Der var også lidt startnerver, men jeg synes jeg formåede at finde baglinjen godt. Det var dejligt at komme i gang med en sejr, siger Nathalia Koch Rohde.


Se hele programmet for EM’s tredje dag 


De forsvarende EM-sølvvindere Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen (3) vandt ligeledes deres kamp i to sæt, da de besejrede svenske Richard Eidestedt/Nico Roponen i en kamp, hvor det danske par var i nogenlunde kontrol fra start til slut. 

- Svenskerne spiller godt, og vi har respekt for, at de har spillet tætte kampe mod en masse gode par. Vi fik spillet os selv gode de steder, vi ved, vi har vores forcer, så det var en god start og en dejlig måde ligesom at komme ud over stepperne på, siger Anders Skaarup. 

Klik her for at se, hvordan det gik de andre danskere

- Vi kan bruge sejren til forhåbentlig få tanket lidt selvtillid og få lidt tid i hallen. Det er dejligt at mærke, at publikum er med os derinde. Det giver lige lidt ekstra, og så tager vi en masse selvtillid med ind til i morgen, hvor vi forhåbentlig kan gå ind og levere nogenlunde det samme, siger Kim Astrup. 

Mia Blichfeldt klarede sig desværre ikke videre, da hun måtte trække sig med en skade ved stillingen 21-12, 3-8. 

De øvrige danske damesingler Mette Poulsen og Line Kjærsfeldt spillede sig begge videre, efter at de begge var ude i to dramatiske tresætskampe. Mette Poulsen var blandt andet nede med tre matchbolde, inden hun til sidst hev sejren i land. 

Badminton Danmarks sociale medier, hvor vi dækker EM i Kolding:
Snapchat: Bad.dk






 
Delete item?