Det danske U17-landshold spiller i disse dage 6 Nations i Kolding, og i dag blev den individuelle turnering rundet af med tre flotte guldmedaljer.
Der var danske finaledeltagelse i alle kategorier bortset fra herresingle, og i semifinalerne var endnu flere danske spillere repræsenteret. Her var der nemlig rene danske opgør i fire af kampene, og i finalen var damesingle også et rent dansk opgør. Her vandt Sophie Grundtvig 21-17, 21-18 over Frederikke Lund, og senere vandt hun også guld i damedouble sammen med selvsamme Frederikke Lund, da de slog det tyske par Maria Kuse/Emma Moszczynski 21-18/21-18.
Skal du ikke til Kolding i næste uge og se EM? Køb billet her!
Dagens første finale stod i mixeddouble, hvor Mads Muurholm og Malene Kæseler stod overfor Rory Easton og Hope Warner. Desværre tabte den danske double 21-15, 21-15.
Mads Muurholm fik dog glædeligvis oprejsning i dagens sidste finale med dansk islet, hvor han sammen med Sebastian Grønbjerg vandt over franskmændede Maxime Briot/Fabien Delrue 21-13,21-19,21-18.
Læs også: Ung landsholdstrup er klar til 6 Nations
STORT TILLYKKE TIL ALLE DE DANSKE SPILLERE!