Siden 1967 har der ikke været en danske damedoublevinder af All England, men det blev der desværre heller ikke i dag. Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen tabte nemlig deres All finale til et meget stærkt spillende koreanske par. Den danske damedouble har spillet en fantastisk flot turnering, men kæmpede med spillet søndag eftermiddag.
Til fyrværkeri og taktfast klappen kom danske damedouble på banen i Barcleycard Arena, og det var sædvanen tro med smil på læben og vink ud til publikum. I finalen stod de overfor det koreanske par Chang Ye Na og Lee So Hee, som den danske duo forud for dagens finale havde mødt tre gange, seneste til OL, hvor danskerne vandt i tre sæt. Men i dag blev det desværre ikke til dansk sejr mod et stærkt koreanske par.
Vil du se alle stjernerne i Danmark? Køb billet til Yonex Denmark Open presented by Danisa.
Den danske double kom bedste fra start og bragte sig foran 3-0, men koreanerne kom godt igen. Således gik Chang og Lee til ophold foran 11-8, men med seks danske point i træk bragte Pedersen/Rytter Juhl sig igen i front 14-12. Det blev dog præcis så tæt, som man forvente af en All England-finale mod slutningen af sættet. Koreanerne var desværre skarpest, og med tre point i streg vandt de sættet 21-18.
- Vi kom aldrig ind på den her bølge, hvor tingene bare fungerer. Vi skulle kæmpe for at finde det frem, det er der momentvis i første sæt, men desværre så er der ikke ordentligt flow, og så kommer de tilbage. Vi skulle have haft første sæt for at ryste dem helt, siger Christinna Pedersen.
Læs også: Fantastisk indsats giver All England-finaleplads til damedouble
Den koreanske damedouble kom også bedst ud til andet sæt, hvor de bragte sig foran 4-0. Selvom danskerne kom tættere på i perioder af sættet, så pressede de utroligt godt spillende koreanere dem også til at lave fejl, og det blev derfor en rigtig svær slutning på kampen. Det danske par kom aldrig rigtigt i gang og måtte se sig slået 21-13 i andet sæt, da Kamilla Rytter Juhl sendte bolden i nettet.
- Vi prøver at finde gejst og energi frem i andet sæt, men det kører ikke rigtigt, som vi gerne vil, og de spiller rigtig godt. Vi havde håbet den var der i dag, og derfor er det også endnu mere frustrerende, at vi ikke får spillet frem, siger Kamilla Rytter Juhl.
TILLYKKE MED DEN FLOTTE ANDENPLADS!