I morgen begynder jagten på det 17. trofæ for det danske landshold ved EM for blandede hold. Først skal Bulgarien og Frankrig nedlægges.
Når fjerboldene flyver over nettet i morgen til den 23. udgave af EM for blandede hold, giver det samtidig Danmark muligheden for at vinde turneringen for 17. gang.
Danmark er favoritter til at genvinde titlen fra 2015, men det kræver hårdt arbejde allerede fra start, hvor Bulgarien og Frankrig venter i gruppespillet.
Det er de samme hold, som henholdsvis dame- og herrelandsholdet mødte i finalerne under sidste års EM for dame- og herrehold. Der blev det til sejre på 3-1 til begge de danske landshold, og nu skal de i fællesskab se om de kan gentage sejrene over de to nationer, når de mødes i Cuprum Arena.
Bulgarien har omvendt nogle stærke damer. Linda Zetchiri ligger nr. 27 på verdensranglisten, mens Stoeva-søstrene ligger lige udenfor top 10 i verden med en placering som nr. 13.
Line Kjærsfeldt er nr. 23 og har i de seneste to indbyrdes opgør fra 2016 taget overbevisende sejre i to sæt, hvilket udlignede til 2-2 i det samlede regnskab.
Læs mere: Yonex DM-vindere skal forsvare EM-guld med ny sponsor på trøjen
Omvendt har Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen har mødt Stoeva-søstrene en enkelt gang før. Det var til Taiwan Open i 2015, hvor OL-sølvvinderne vandt 21-10, 21-19.
Vi glæder os til at påbegynde jagten på EM-trofæet i morgen kl.19.00, når Bulgarien står på den anden side af nettet.
Spilleplan:
Onsdag 15. februar kl.19.00: Bulgarien
Torsdag 16. februar kl.14.30: Frankrig
Det danske landshold:
Trænere
Kim Nielsen
Jakob Høi
Herrer
Viktor Axelsen, Odense
Anders Antonsen, Aarhus AB
Mathias Boe, Odense
Carsten Mogensen, Skovshoved
Mathias Christiansen, Greve
Joachim Fischer Nielsen, Skovshoved
Damer
Line Kjærsfeldt, Skælskør
Natalia Koch Rohde, Skovshoved
Christinna Pedersen, Skovshoved
Kamilla Rytter Juhl, Skovshoved
Sara Thygesen, Odense