Cookies
Badminton Photo

Sygdom tvinger Christinna Pedersen til Yonex DM-afbud

2/2/2017 11:58 AM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Christinna Pedersen må desværre melde afbud til Yonex Danmarksmesterskaberne på grund af sygdom.

Spillet er i gang på de grønne baner i Ceres Arena i Aarhus, hvor de nye Danmarksmestre søndag træder op på sejrspodiet. I både dame- og mixeddouble skal en ny vinder kåres, da Christinna Pedersen desværre har måtte melde afbud på grund af influenza. Det betyder, at damedoublen med Kamilla Rytter Juhl og mixeddoublen med Joachim Fischer ikke stiller op ved mesterskabet.

- Jeg er desværre blevet ramt af influenza henover natten. Jeg er helt vildt ærgerlig over, at jeg ikke får mulighed for sammen med Joachim og Kamilla at forsvare de to titler fra sidste år. Nu må jeg i stedet sørge for at pleje min krop, så jeg forhåbentlig hurtigt kan komme ovenpå igen, siger Christinna Pedersen.

I damedouble træder Mathilde Bjergen/Emma Kjærsfeldt ind i turneringen, mens der ikke træder en ny mixeddouble ind.

Der er dog stadig mulighed for at opleve OL-sølvvinder Kamilla Rytter Juhl til Yonex DM, hun kommer nemlig og skriver autografer lørdag.

Senere i dag skal blandt andet Jan Ø. Jørgensen, Viktor Axelsen, Line Kjærsfeldt og Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen i aktion i Aarhus, så der er massere af stjerner på banerne.







 
Delete item?