Nu er det igen tid til, at vi skal finde og kåre Årets Ungdomsklub. Har din klub nogen særlige tiltag på ungdomsfronten? Har I haft succes med nye initiativer? Er jeres hal fyldt med glade børn? Så er det nu, I skal ansøge om at blive Årets Ungdomsklub 2017.
Vi ved, at der i mange danske klubber, bliver udført et kæmpe stykke arbejde på ungdomsfronten, og det vil vi i Badminton Danmark rigtig gerne belønne og anerkende.
Derfor kan din klub nu blive kåret som Årets Ungdomsklub 2017, som foruden æren også indeholder en vandrepokal og 5.000 DKK.
Skriv en ansøgning på max 1 A4-side, hvor I beskriver klubbens ungdomsarbejde og send den til jeres lokale kreds,
som I finder her. Ansøgningsfristen er onsdag den 1. februar 2017 kl.12.00.
På baggrund af Kredsenes indstillinger vil Badminton Danmark kåre vinderen lørdag aften den 22 april 2017 under DMU i Grindsted.