David Daugaard debuterede på landsholdet i venskabskampene mod Tyskland, og værterne gjorde debuten til en sjov oplevelse.
5-0 og 3-2. Sådan endte venskabskampene mod Tyskland, som Danmark spillede torsdag og fredag. Med på det danske landshold var flere af ”næste-generation”-spillerne, og blandt dem var 21-årige David Daugaard.
Greve-spilleren debuterede på landsholdet med en 21-14, 21-18-sejr over Michael Fuchs og Josche Zurwonne sammen med Mathias Christiansen, mens det i den anden kamp blev til et nederlag på 20-22, 21-23 med Anders Antonsen, da Mathias Christiansen havde problemer med sin hånd.
Men trods det snævre nederlag rykker det ikke ved det samlede indtryk af landsholdsdebuten.
- Det er sjovt at prøve. Jeg har prøvet at have landsholdstrøjen på før, så det var fedt, og jeg håber, at jeg får lov til at prøve det igen i fremtiden, siger David Daugaard.
- Det var en rigtig sjov oplevelse. Det var sjovt at spille mod Tyskland, det var et flot setup, og de var gode til at få folk i hallerne til at heppe, så der var en god stemning, og det var sjovt for os spillere at prøve, siger David Daugaard.
David Daugaard vil også bruge oplevelsen konstruktivt til at fortsætte sin udvikling.
- Det giver en masse selvtillid, når man ved, at trænerne holder øje med en, og at man får følelsen af, at det godt kan lade sig gøre, og at målet er inde for rækkevidde. Så det har givet et godt boost, siger David Daugaard.
Næste turnering for David Daugaard og Mathias Christiansen er Scottish Open 2016, som spilles fra 23.-27. november. Herredoublen vandt turneringen i 2014, så vi håber på en gentagelse af den succes.
De øvrige resultater fra landskampene mod Tyskland kan ses her:
Danmark vs. Tyskland, fredag 11. november, Kaiserslautern:
HS: Anders Antonsen vs. Fabian Roth 21-17, 21-16.
DS: Natalia Koch Rohde vs. Luise Heim 15-21, 21-12, 21-19.
HD: David Daugaard/Anders Antonsen vs. Mark Lamsfuss/Marvin Seidel 20-22, 21-23.
DD: Maiken Fruergaard/Sara Thygesen vs. Linda Efler/Lara Käpplein 21-11, 21-19.
MX: Mathias Christiansen/Sara Thygesen vs. Michael Fuchs/Linda Efler 17-21, 16-21.
Danmark vs. Tyskland, torsdag 10. november, Erlangen:
HS: Anders Antonsen vs. Kai Schäfer 21-9, 21-17.
DS: Natalia Koch Rohde vs. Fabienne Deprez 21-17, 13-21, 21-8.
HD: David Daugaard/Mathias Christiansen vs. Michael Fuchs/Josche Zurwonne 21-14, 21-18
DD: Maiken Fruergaard/Sara Thygesen vs. Linda Efler/Isabel Herttrich 21-14, 25-23, 21-14.
MX: Mathias Christiansen/Sara Thygesen vs. Raphael Beck/Isabel Herttrich 21-14, 17-21, 21-11.