Vedr. Risikobaserede tilsyn på det parakliniske område:
Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt udkast til nyt målepunktsæt for risikobaserede tilsyn med fokus på det parakliniske område, i høring, med høringsfrist d. 30. maj.
Målepunkterne er målrettet til de parakliniske og kliniske afdelinger og kan findes nederst.
Der er tale om i alt 21 målepunkter der adresserer:
-
Forhold og ansvar omkring brug af POCT udstyr
-
Indhold i relevante retningslinjer
-
Ansvar, kompetencer, rammedelegation og tilsyn hermed
-
Håndtering af prøver, korrekt mærkning, hygiejne og patientidentifikation
-
Journalføring, herunder af samtykke, prøver- og prøvesvar samt overlevering
-
Håndtering og regler for akutte prøvesvar, herunder akutte afvigende resultater
-
Samarbejde mellem kliniske afdelinger og paraklinisk afdeling
-
IT nødprocedurer
Målepunkterne træderi kraft og skal anvendes ved tilsyn senere i 2019. De overordnede temaer for Styrelsens tilsyn i 2019 er Diagnostik og behandling.
Bestyrelsen modtager gerne høringssvar fra alle medlemmer senest d. 26.maj.
Eventuelle høringssvar sendes til Lise Bathum, Lise.Bathum@regionh.dk, der samler svarene til et fælles svar fra DSKB.
Der vil være et indlæg fra Styrelsen for Patientsikkerhed på DSKBs kongres i Århus vedr. risikobaserede tilsyn.
Venlig hilsen
Bestyrelsen, DSKB
Høringsversion - Målepunkter for det parakliniske område 2019