Sauna, vinterbadning og omklædning
Havnebadet er åbent året rundt.
Er du til vinterbadning og sauna, så kan Den grønne Lagune tilbyde køligt, indbydende og lækkert vand samt lun sauna og fint omklædningsrum.
Sæson 2025-2026
Så er 8. sæson i Den grønne lagune i gang.
Den Grønne Lagune har sæson for vinterbadning med omklædnings- og saunafaciliteter på Køge Marina fra den 1. oktober 2025 og frem til den 30.april 2026.
Armbånd
I år har vi indført et armbånd som ”adgangskort” til Den Grønne Lagune, da det skal være synligt at se hvem der har adgang til saunaen.
Man kan købe sit adgangs-armbånd til omklædningen/ saunaen på Havnekontoret på hverdage kl. 8.00-12.00 da armbåndene skal kodes med navn og tlf.nr.
Armbåndene skal bæres på håndleddet, og være synlige imens man benytter faciliteterne. Der vil i lighed med sidste år, være kontrollanter der fører tilsyn med faciliteterne, og håndhæver Ordensreglementet. Husk at det ikke er tilladt at lukke personer ind, der ikke har købt adgang – samt at armbåndet er personligt, og dermed ikke må udlånes/overdrages/sælges til andre, og det refunderes ikke
Overtrædelse af ordensreglementet vil medføre bortvisning fra faciliteterne, samt inddragelse af armbåndet.
De personlige adgangs-armbånd sælges efter princippet: ”først-til-mølle”.
Vi sælger dem i 2 farver. De sorte armbånd er til damerne og hvide armbånd er til herrerne.
Armbåndene er personlige og må ikke udlånes eller sælges videre.
Der sælges ikke dagsbilletter til en dag ad gangen.
Rengøring
Vær opmærksom på at omklædningen og saunaen er lukket på hverdage mellem kl. 13:00-14:00 pga. daglig rengøring.
Ordensreglement
Læs venligst vores Ordensreglement 2025-2026 herunder inden købet af adgangs-armbåndet – dette finder I på vores hjemmeside eller på havnekontoret.
LÆS ORDENSREGLEMENT inden du køber adgang til Den grønne lagune.
LÆS venligst Ordensreglement 2025-2026 inden køb af armbånd - klik her
Vi beder jer hjælpe os med at passe på denne dejlige oase.
Åbningstider
Åbningstider for sauna
Der er åbent alle dage kl. 6.00-22.00
(Ovnen slukker 15 min. før lukketid)
Åbningstider for omklædning
Der er åbent alle dage kl. 5.45-22.15
Toilet er døgnåbent.
Rengøring
Saunaen er
lukket kl. 13-14 alle hverdage pga. rengøring.
I det tidsrum må der ikke være personer eller tøj i sauna og omklædning.
Respekter venligst dette.
God fornøjelse og god sæson
Køge Marina / Havnekontoret – tlf. 56661689
Læs vinter-baderåd herunder.
Læs mere om Havnebadet -
klik her
Læs om vandkvalitet -
klik her
Den grønne lagune åbnede d. 11. oktober 2018.
Vinterbaderåd
Før du går i vandet
1. Bad aldrig alene
2. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
3. Pas på is på trappe og bro
4. Sænk kroppen roligt ned i vandet
Når du er i vandet
5. Træk vejret roligt
6. Hold øje med hinanden
7. Hold dig tæt ved trappe eller opgang
8. Svøm aldrig under isen