Cookies
Badminton Danmark

Har du nerverne i orden? Nu skal Badmintonligagrundspillet afgøres

12/6/2017 12:00 PM |  XXBadminton DK res |  Jonas Rasmussen
Hvem skal i Ligakvalifikationsspillet, hvem får fordelen af at vælge deres kvartfinalemodstander, og hvem vinder positionskampen i midten af tabellen? Det får vi svaret på i den sidste runde af Badmintonligaen, der spilles i morgen.

Fire klubber kæmper stadig for overlevelse i Danmarks bedste badmintonrække. Deres skæbne afgøres i morgen. Hvem skal i slutspillet, og hvem skal i Ligakvalifikationsspillet (nedrykningsspillet)? Det hele bliver afgjort i morgen, når sidste runde af Badmintonligaens grundspil sættes i gang. 


Der er flere scenarier, som kan udspille sig i både top og bund af stillingen. Sikkert er det dog, at Skovshoved ender som nummer et og Værløse som nummer sjok. De otte øvrige hold kan dog ikke vide sig sikre på, hvordan grundspillet ender for dem.

Tager vi bundstriden først, så bevægede Greve sig op på en sjetteplads med gårsdagens sejr over OBK Odense. Men taber de morgendagens kamp til Aarhus AB, rykker de ned under stregen igen, hvis Gentofte, Odense og Højbjerg vinder deres kampe. 


Greve, Gentofte og Odense har alle otte point, mens Højbjerg har seks. Dermed er de fire klubber i en indbyrdes kamp om at undgå niendepladsen, der betyder en plads i Ligakvalifikationsspillet, og så en plads som nummer seks. 

Højbjerg har den berømte kniv for struben, men omvendt har de fået de bedste kort på hånden frem mod sidste runde af grundspillet, da de møder Værløse. Samtidig kan det ske, at Greve, Gentofte og Odense OBK på kalde ”fisk”, da deres kort ikke er nær så gode. De møder henholdsvis Aarhus AB, Vendsyssel og Solrød Strand.


Netop Aarhus AB, Vendsyssel, Solrød Strand og Team Skælskør-Slagelse kæmper omvendt om at ende i top fire. Det giver den fordel til slutspillet, at de kan vælge deres kvartfinalemodstander. Her begynder Skovshoved som førstevælger, da de ender som nummer et, og derefter vil nummer to, tre og fire få lov til at vælge. Derfor lægger der en stor fordel i at slutte højest i tabellen.

Vi glæder os til en spændende afslutning på Badmintonligaens grundspil. 
Se oversigten over alle kampene i niende runde samt holdopstillingerne her:
Torsdag den 7. december kl. 19.00 (runde 9)
Greve - Aarhus AB, klik her 
Højbjerg - Værløse, 
klik her 
Odense OBK - Solrød Strand, 
klik her 
Skovshoved - Team Skælskør-Slagelse, 
klik her 
Gentofte - Vendsyssel, 
klik her 






 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?