Cookies
Badminton Photo

Badmintonliga: Optakt til 8. runde

12/4/2017 12:22 PM |  XXBadminton DK res |  Jonas Rasmussen
Der kan blive rykket godt og grundigt rundt i Badmintonligaens stilling, når 8. runde er færdigspillet, og ligaen går ind i sin afgørende fase. 

Efter de syv første runder af Badmintonligaen ligger Greve p.t. på niendepladsen. Men det kan ændre sig til en syvendeplads allerede efter en spillerunde. Nærmere præcis ottende spillerunde.

For vinder Greve over Odense OBK, og taber Gentofte og Højbjerg, så kan mestrene fra 2015 rykke væk fra nedrykningspladserne. Men det kræver som nævnt en sejr over fynboerne, som slog Team Skælskør-Slagelse med imponerende 5-1 i fredags. 

Solrød Strand kan hjælpe deres sydkyst-konkurrenter over nedrykningsstregen, hvis de formår at slå Højbjerg. Aarhus-klubben er uden sejr i de seneste to kampe, mens ”Tsunami-holdet” kommer med en 5-1-sejr over andenpladsindehaverne fra Aarhus AB i bagagen. 


Hjemmeholdet fra Solrød stiller med en lille overraskelse i holdopstillingen, da Rasmus Fladberg er rykket ind i anden herresingle, mens Theis Christiansen/Jeppe Bay Madsen skal spille herredouble.

Samtidig er Niclas Nøhr/Maiken Fruergaard valgt til mixeddoublen, og de to har endnu ikke tabt sammen i dette års Badmintonliga, så Mathias Bay-Smidt/Alexandra Bøje kan blive de første til at sætte en dæmning op mod tsunamien.

Team Skælskør-Slagelse skal forsøge at rejse sig efter fredagens nederlag til Odense OBK, og det skal de gøre mod oprykkerne fra Gentofte, der fik en forløsende sejr i Golden Set mod Værløse. Om det lykkes, kan du se live på Zibrasport klokken 19.00. 

Læs også: Det spidser til i Badmintonligaen

De øvrige kampe i Badmintonligaens 8. runde er: 
Tirsdag den 5. december kl. 19.00 (runde 8)

Greve - Odense OBK, klik her 
Solrød Strand - Højbjerg, 
klik her 
Vendsyssel - Aarhus AB, 
klik her 
Værløse - Skovshoved, 
klik her 
Team Skælskør-Slagelse - Gentofte, 
klik her 






 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?