Cookies
Badminton Danmark

Simone Meyer Larsen: Det har været en fantastisk oplevelse

11/24/2017 2:02 PM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Simone Meyer Larsen spillede i dag sine sidste kampe ved Para VM i Korea. Selvom det ikke til en medalje, har mesterskabet har været en kæmpe oplevelse for den danske SS6-spiller.

Simone Meyer Larsen trådte i dag ind i damedoublekategorien ved Para VM sammen med sin makker Kobie Jane Donovan fra Australien. De to formåede desværre ikke at spille sig videre fra Gruppe B, og hun er desværre heller ikke videre i single.

To nederlag og en sejr blev det til i de tre gruppekampe for damedouble, mens det blev til to nederlag i damesingle, hvor hun i dag tabte 21-12, 21-6 til andenseedede Rebecca Bedford fra England. Den danske spiller er dog utrolig glad, for den oplevelse mesterskabet har været. 

- Det har været helt fantastisk og meget fedt at være med til. Det har været en meget lærerig oplevelse, og jeg har lært der skal trænes mere, men det er virkelig noget jeg gerne vil, hvis mulighederne er til det. Det handler om hårdt arbejde, vilje og indstilling, så der er nok at tage fat i. Jeg synes, konkurrencen har været hård i min kategori, men jeg har blandt andet spillet nogle gode doubler i dag, siger Simone Meyer Larsen. 

Se resultaterne fra i dag her

Team Manager for de danske paraspillere, Nicolaj Knudsen, glæder sig dog over, at det heldigvis var et mesterskab med en stigende præstationskurve og en god udvikling for Simone Meyer Larsen.

- Simone klarede sig bedre og bedre for hver kamp, og det var dejligt, at de sluttede af med en sejr i damedouble. Desværre var hun oppe mod overmagten i single, hvor der ikke var meget at stille op. Nu ser vi frem mod Cathrines kvartfinale i morgen og håber på, at hun kan levere en god indsats mod Megan Hollander og dermed spille sig i semifinalen, siger han. 







 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?