Cookies
Badminton Danmark

Mille forlænger sit sponsorat med det danske badmintonlandshold

11/17/2017 11:37 AM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Når der skal spilles VM og EM for hold i 2018, vil modermælkserstatningsmærket Mille stå på de danske spilleres trøjer. Mille og Badminton Danmark har nemlig forlænget deres sponsorsamarbejde omkring det danske landshold.

I disse dage spiller de danske badmintonspillere China Open, som er en af verdens fem største badmintonturneringer. 

Udenfor banen er der også gang i de danske landsholdspillere Anders Antonsen, Kim Astrup, Kamilla Rytter Juhl, Line Kjærsfeldt og Hans-Kristian Solberg Vittinghus, da de sammen med Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen, deltog i et pressemøde i dag, hvor forlængelsen af sponsoratet med Mille blev offentliggjort.

Mille og Badminton Danmark indledte deres samarbejde i februar, og det er det samarbejde, der nu forlænges. Læs mere her.

Et sponsorat der betyder, at det danske landshold er sponsoreret af Mille til EM for herre- og damehold i Kazan og Thomas og Uber Cup i Bangkok.

- Vi har valgt at forlænge vores samarbejde med Badminton Danmark, da vi mener, at det danske badmintonlandshold gør det fortrinligt som vores internationale ambassadører. Ydermere repræsentere det danske badmintonlandshold også en række værdier såsom kontinuerlig kvalitet, en høj standard og ikke mindst professionalisme, siger administrerende direktør i Mille, Steve Wang.

- Jeg er meget enig i, at vi deler et værdifællesskab med Mille, og derfor er jeg også utroligt glad for at kunne offentliggøre denne forlængelse. Jeg er sikker på, vi kan fortsætte og udvikle det gode samarbejde, som vi allerede nu har, og jeg glæder mig til forhåbentlig at dele store badmintonoplevelser med Mille i 2018, siger Badminton Danmarks direktør, Bo Jensen, og fortsætter.

- Jeg er også rigtig glad for at kunne offentliggøre aftalen i et af sportens største lande, som samtidig er et utroligt vigtigt marked for mange af vores samarbejdspartner heriblandt Mille. At vores landshold har så stor værdi i et kæmpe land som Kina gør mig stolt.

Danisa er fortsat hovedsponsor for det danske landshold. 

Udover pressemødet med offentliggørelsen af den nye aftale med Mille, deltager Badminton Danmark også i en række andre aktiviteter med vores samarbejdspartnere Danisa og Grundfos. Læs mere om det her.







 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?