Badminton Danmarks nytiltrådte sportschef, Jens Meibom, nærer en stor kærlighed til badminton. Sporten har givet ham mange oplevelser både som aktiv spiller og assisterende landstræner, og nu har han overtaget sportschefsdepechen i Badminton Danmark. En opgave han går ydmygt og ambitiøst til.
Det er tydeligt, at han er velforberedt. Han smiler, virker afslappet og kigger på de spillere, han fra nu af skal stå i spidsen for. Han fortæller om sin indre ild. Den ild der brænder for sporten og den ild, som han også forventer spillerne har. Jens Meibom blev sportschef i Badminton Danmark 1. marts i år, og en af hans første prioriteringer var at holde dette oplæg for spillerne, som er en del af elitecenteret i Brøndby. Det gør han for at fortælle om sig selv, sine visioner og for at skabe en god relation til spillerne.
Køb billet til Guldkampen her!
- Jeg er meget optaget af kulturel ledelse. Vi producerer ikke plastikdimser, men har med mennesker at, så det er vigtigt at skabe en god kultur, hvor vi vil de samme ting og går i samme takt, siger Jens Meibom.
Derfor står han allerede et par uger efter hans første arbejdsdag i et auditorium i Idrættens Hus i Brøndby, og derfor bruger han mindst en formiddag om ugen i hallen, hvor spillerne træner.
- Jeg tror på, at gode relationer er med til at skabe et godt samarbejde. Derfor er det også vigtigt at give noget af sig selv, så det forsøger jeg at gøre. Jeg mener også, at man sagtens kan have tydelig ledelse og træffe svære beslutninger, selvom man har en uhøjtidelig og humoristisk omgangsform, forklarer Meibom.
Læs resten af portrættet i det nye Badminton Magazine!