Badminton Danmark og DGI Badminton inviterer til en spændende dag med interessante og lærerige workshops, og vi håber at se mange af jer!
Vil du lære mere om, hvordan man bedst udfylder forældrerollen, når ens barn spiller badminton? Synes du, at din klub kunne bruge inspiration til ungdomstræningen? Og vil du vide, hvorfor Frank Dalsgaard siger, at badminton er ’træning til livet’? Så skal du sætte kursen mod Vejle den 10. juni 2017.
Læs mere om dagen og tilmeld dig her!
Badminton Danmark og DGI Badminton har i samarbejde arrangeret en række spændende workshops forud for henholdsvis deres repræsentantskabs- og landsledelsesmøde. Her vil forskellige oplægsholdere, der brænder for badminton komme for at sprede inspiration, viden og passion. Vi håber, at mange af jer vil komme.
Dagen starter klokken 10, og du kan nå at deltage i to workshops inden repræsentant- og landsledelsesmøde, der begynder klokken 15.
Vi vil løbende holde jer opdaterede om oplægsholdere og temaer her på hjemmesiden og på
Badminton Danmarks Facebook, og vi lover der er noget for alle!