Badminton Danmarks sportslige ledelse har udtaget 24 spillere, som skal være med til at kæmpe om medaljer til EM i Kolding.
Det danske publikum får 24 landsmænd at heppe på fra den 25. april i Kolding, når jagten på at kunne kalde sig europamester anno 2017 bliver skudt i gang. Det ligger fast, efter Badminton Danmarks sportslige ledelse har udtaget de spillere, der skal repræsentere og vinde medaljer til Danmark ved EM 2017.
Klik her for at sikre dig billet til EM i Kolding
- Det, der er kendetegnet ved disse spillere, er, at de er konkurrencedygtige. Der er nogle spillere, der er med for at udvikle sig, men det er resultatorienteret. Vi mener, at de spillere, som vi har udtaget, kan hjælpe os med at nå den målsætning, vi har. Selvom vi har unge spillere med, så står de stadig i en position, hvor de kan spille med om medaljer eller slå et seedet par. Så de er alle sammen med for at præstere, siger Cheflandstræner, Kenneth Jonassen.
Blandt de 24 spillere er Søren Gravholt og Maiken Fruergaard, som i mandags blev nomineret til et Wild Card af Badminton Europe, hvilket Badminton Danmark takkede ja til, da de tror på DM-sølvvinderne.
- For Søren (Gravholt, red.) og Maiken (Fruergaard, red.) handler det om at se, om de kan slå et af de etablerede og seedede par. Det vil sige, at de skal drille de par, som kan spille med om medaljer. Hvis de kan spille sig frem til en semifinale, vil det være en bonus, siger Kenneth Jonassen.
De 24 danske EM-spillere er:
Herresingle
Jan Ø. Jørgensen, Svenstrup
Viktor Axelsen, Odense OBK
Hans-Kristian Solberg Vittinghus, Team Skælskør-Slagelse
Anders Antonsen, Aarhus AB
Damesingle
Line Kjærsfeldt, Team Skælskør-Slagelse
Mette Poulsen, Team Skælskør-Slagelse
Nathalia Koch Rohde, Skovshoved
Mia Blichfeldt, Solrød Strand
Herredouble
Mathias Boe, Odense OBK/Carsten Mogensen, Skovshoved
Mads Pieler Kolding, Holbæk/Mads Conrad-Petersen, Skovshoved
Kim Astrup Sørensen, Team Skælskør-Slagelse/Anders Skaarup Rasmussen, Team Skælskør-Slagelse
Mathias Christiansen, Greve/David Daugaard, Greve
Damedouble
Kamilla Rytter Juhl, Skovshoved/Christinna Pedersen, Skovshoved
Maiken Fruergaard, Odense OBK/Sara Thygesen, Odense OBK
Julie Finne-Ipsen, Værløse/Rikke Søby, Greve
Mixdouble
Joachim Fischer, Skovshoved/Christinna Pedersen, Skovshoved
Mathias Christiansen, Greve/Sara Thygesen, Odense OBK
Søren Gravholt, Værløse/Maiken Fruergaard, Odense OBK (Tildelt Wild Card)
Læs om udtagelseskriterierne her
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Kolding sammen med Sport Event Denmark, Kolding Kommune, Kolding Badminton Klub og Trekantomraadet.