Cookies
Allan Høgholm

Favoritterne klar til finalen i mixeddouble og damesingle

2/4/2017 4:33 PM |  XXBadminton DK res |  Daniel Nøjsen Fallah
Favoritterne i mixeddouble og damesingle er alle klar til Yonex DM-finalerne. Line Kjærsfeldt måtte ud i tre sæt, mens Mathias Christiansen/Sara Thygesen tog sejren i to sæt. 

Det var mixeddoublekategorien, der indledte semifinaledagen lørdag i Ceres Arena. Det højest seedede par, Mathias Christiansen/Sara Thygesen var oppe imod Lasse Mølhede/Maria Helsbøl, og her var det favoritterne, der var bedst fra start til slut. De vandt opgøret 21-13, 21-16 og står dermed i deres første Yonex DM-finale sammen. 

- Vi er overordnet set godt tilfredse med kampen. Specielt i første sæt spiller vi godt, og vi har godt styr på serv/retur-spillet. Så kommer kæmper vi med nogle småting i andet sæt, men jeg føler, vi er ovenpå i det meste af kampe, siger Mathias Christiansen. 

Hvis du vil se finalerne i Yonex DM i Aarhus, så køb din billet her

I den anden mixeddouble blev det Søren Gravholt/Maiken Fruergaard, der løb med sejren mod Peter Mørk/Line Kruse. Gravholt/Fruergaard var dominerende i det meste af kampen og vandt 21-14, 21-19. 

- Det var en speciel kamp. Vi har fuldstændigt styr på det, indtil vi til sidst begynder at slappe af. Vi gav dem ikke rigtig muligheden for at føle sig tilpas i kampen, og vi kørte bare på, selvom det var en DM-semifinale, vi stod i, siger Søren Gravholt. 

Klik her for at se hele kampprogrammet

Kjærsfeldt med muligheden for DM-hattrick
Den forsvarende Yonex DM-mester i damesingle spillede sig søndag også i finalen. I sin semifinale mødte hun DM-vinder anno 2013, Mia Blichfeldt, i en underholdende og tæt kamp. Det var dog Line Kjærsfeldt, der var skarpest til sidst og vandt kampen 21-18, 10-21, 21-10. 

- Ligesom i går var det en meget anspændt kamp, men jeg føler, jeg får bedre styr på det til sidst i tredje sæt. Det var ikke altid lige kønt, men jeg kæmpede bare videre ligegyldigt, hvordan det så ud, siger Line Kjærsfeldt. 

I finalen møder Kjærsfeldt Mette Poulsen, der også måtte ud i tre sæt, før hun var klar til finalen. Efter at have tabt første sæt mod Natalia Koch Rode, fik hun mere styr på sit spil og vandt opgøret 15-21, 21-13, 21-13. Nu ser Mette Poulsen frem til finalen i morgen. 

- Det betyder rigtig meget at være tilbage i finalen. Jeg synes, jeg har okay muligheder for at tage titlen, for Line har også haltet lidt med sit spil. Vi er gode til de samme ting, så jeg glæder mig meget, siger Mette Poulsen. 






 
Delete item?