Cookies
Badmintonphoto

Optakt: Thomas Cup-duel og interessante kvartfinaler venter til Yonex DM

2/3/2017 1:42 PM |  XXBadminton DK res |  Jonas Rasmussen
Thomas Cup-vinderne Jan Ø. Jørgensen og Emil Holst møder hinanden i herresingle-kategorien, mens de øvrige kategorier byder på flere interessante opgør.

I går blev Yonex DM 2017 endelig skudt i gang, og i dag venter der kvartfinaler med flere verdensstjerner og spændende talenter.

I herresingle møder Jan Ø. Jørgensen sin Thomas Cup-vinderkollega Emil Holst. De to verdensmestre klarede skærende i går, hvor de vandt med henholdsvis 21-19, 21-11 og 21-19, 19-21, 21-12. Jan Ø. er 1. seedet til DM, mens Emil Holst er 5. seedet, og sidste år vandt han sølv til Yonex DM, så der venter et brag af en herresinglekamp i morgen kl.17.00.


Allerede kl.14.45 byder Mathias Christiansen/Sara Thygesen op til dans, når de møder Frederik Søgaard/Amalie Magelund, som har stor succes på ungdomssiden med flere internationale mesterskabssejr.

Den dobbelte og forsvarende danmarksmester Line Kjærsfeldt får sit at se til i morgen, når hun møder Sofie Holmboe Dahl, som sidste år vandt bronze til DM, og hun kommer også med en frisk andenplads fra Swedish International. Der er dermed lagt op til et interessant opgør i damesinglekategorien. 


I damedoublekategorien skal de højstseedede Maiken Fruergaard/Sara Thygesen op imod Sandra-Maria Jensen/Line Nørgaard, og i herredouble skal Kim Astrup/Anders Skaarup se, om de kan besejre Frederik Colberg/Rasmus Fladberg, som vandt 21-14, 21-14 over Mikkel Elbjørn/Kristoffer Knudsen. 

Desværre har Claudia Paredes og Kim Bruun været nødsaget til at trække sig fra Yonex DM, da de begge er blevet ramt af skader efter deres kampe i går. Det betyder, at Alexandra Bøje/Lena Grebak og Anders Antonsen er videre til morgendagens semifinaler på en walk over. 


Oversigt over udvalgte kampe:
14.45: Mathias Christiansen/Sara Thygesen (2) vs. Frederik Søgaard/Amalie Magelund
15.30: Line Kjærsfeldt (1) vs. Sofie Holmboe Dahl (5)
17.00: Jan Ø. Jørgensen (1) vs. Emil Holst (5)
17.00: Hans-Kristian Vittinghus (3) vs. Rasmus Messerschmidt
18.30: Maiken Fruergaard/Sara Thygesen (2) vs. Sandra-Maria Jensen/Line Nørgaard
19.15: Kim Astrup/Anders Skaarup (3) vs. Frederik Colberg/Rasmus Fladberg
20.00: Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding (2) vs. Mathias Bay-Smidt/Frederik Søgaard
20.45: Anders Antonsen (4) vs. Kim Bruun (Anders Antonsen vinder på walk over)
20.45: Viktor (2) vs. David Kim Kristensen 







 
Delete item?