Cookies

Nu går det snart løs – to uger til Yonex DM starter!

1/19/2017 2:58 PM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Om bare 14 dage skydes Yonex DM i gang i Aarhus, og vi glæder os helt vildt. Vi har lagt os selen for at få stablet et oplevelsesrigt og seværdigt mesterskab på benene, og vi håber I kommer og nyder det med os.

De største stjerne og de mest lovende talenter mødes i Ceres Park og Arena fra 2.-5. februar, hvor Yonex Danmarksmesterskaberne skal afgøres. Det er garanti for spændende og intense kampe, og du kan stadig nå at sikre dig en billet. Køb den her.

Udover selve mesterskabet har vi i samarbejde med DGI Badminton arrangeret en række sideaktiviteter, som bliver sjove og fede at deltage i. Blandt andet vores Yonex DM Ungdomsturnering, hvor du udover at spille kampe også får mulighed for at overvære semifinalerne i Ceres Arena lørdag. Tilmeld dig her.

Torsdag, fredag og lørdag vil der være arrangeret en række særlige aktiviteter i arealerne omkring Arenaen, der vil give sved på panden, samt glæde og lyst til forhåbentlig at prøve flere kræfter med mere badminton i fremtiden.
Prøv fx at få målt, hvor hurtigt du kommer rundt på banen, at ramme bolde, der bliver sendt at sted fra en boldkanon, bliv fotograferet lige som stjernerne og få dit billede med hjem til værelset.

Du kan med andre ord glæde dig til fest og stemning i arealerne omkring Arenaen, og så skal du selvfølgelig også ind at se fantastiskdygtige spillere dyste i Ceres Park & Arena.

Køb billet her.







 
Delete item?