Cookies
Badminton Danmark

Badminton Danmark håber på god løsning for ABC

12/9/2016 11:55 AM |  XXBadminton DK res |  Kristine Liv Lund-Pedersen
Den traditionsrige badmintonklub Amager Badminton Club, i daglig tale ABC, er desværre havnet i en konflikt med udlejeren af deres hal omkring huslejestigning - en konflikt der i værste tilfælde er en trussel for klubbens eksistens. Direktør i Badminton Danmark, Bo Jensen, kalder sagen meget trist.  

På tirsdag starter den retssag, der skal afgøre, hvor stor en huslejestigning Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse kan forlange af Amager Badminton Club, som lejer deres hal på Amagerbro.

Uenighederne startede i 2014, hvor udlejeren forlangte en huslejestigning fra 229.000 kr. til 543.000 kr. pr. år. Siden har parterne forsøgt at finde hinanden i et forlig, men det er endnu ikke lykkedes, og nu skal sagen afgøres ved domstolen.

- Det er selvfølgelig en rigtig trist sag, hvor en af vores klubber er meget pressede. Det er en traditionsrig klub med over 400 medlemmer, som ligger et kæmpe engagement i sporten. Jeg håber virkelig, at sagen falder ud, så ABC kan overleve som klub og samlingspunkt for badmintonelskere på Amagerbro. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, håber og forventer vi, at Københavns Kommune vil være behjælpelige med at finde en løsning for klubben, siger Direktør i Badminton Danmark Bo Jensen. 

Du kan læse en uddybende artikel om sagen her.







 
Delete item?