Cookies

Kenneth Jonassen: Det er en spændende gruppe

11/30/2016 9:10 PM |  XXBadminton DK res |  Jonas Rasmussen
Det danske landshold for herre- og damespillere skal ved EM 2017 for blandede hold møde Frankrig og Bulgarien i gruppespillet.

Når det danske landshold for mænd og kvinder drager til Polen for at forsvare EM-guldet fra 2015 bliver den første udfordring Frankrig og Bulgarien. Det står fast efter dagens lodtrækning, som placerede Danmark i Gruppe 1.

- Det er en spændende og hård gruppe, men der er ingen tvivl om, at vi er favoritter til at gå hele vejen og vinde guld. Så det er også en gruppe som giver mulighed for at udvikle os og give vores unge spillere noget erfaring, siger den danske cheflandstræner, Kenneth Jonassen.

Danmark står som den absolutte favorit, da Danmark er placeret som nr. 4 på verdensranglisten, mens Frankrig og Bulgarien er henholdsvis nr. 15 og 31. Alligevel skal danskerne præstere på højeste niveau.

- Hvis vi tager Bulgarien, så kender vi til deres styrke i damedouble og de har også en god damesingle. Der er ingen tvivl om, at de halter på de andre kategorier, men de kan gøre det svært for os med deres damer, så vi skal spille op til vores bedste.

- Frankrig er en sjov og spændende modstander. Vi mødte dem i finalen til EM for herrehold, og det viser, at det er en nation i udvikling med Peter (Gade, red.) i spidsen. De er gode som hold og som underdogs, så det skal vi have respekt for, men vi er stadigvæk favoritter, siger Kenneth Jonassen.

Alle grupper ved EM 2017 for blandede hold:
Gruppe 1: Danmark, Frankrig og Bulgarien
Gruppe 2: England, Irland og Sverige
Gruppe 3: Tyskland, Schweiz og Holland
Gruppe 4: Rusland, Polen og Spanien

De to bedste fra hver gruppe går videre til slutspillet. 

EM 2017 for blandede hold spilles i Lubin, Polen, fra den 15.-19. februar.






 
Delete item?