Som aktuel opfølgning på de senere måneders megen nedbør kan jeg oplyse, at den kommende tid gennemføres projekt klimatilpasning ved Søndermarksvej 76-84.
Ud for haverne ved Søndermarksvej 76-84 har p-pladsen fald ind mod to regnvandsbrønde placeret ved kantstenen langs haverne. Hvis regnvandsristene er tilstoppede med blade, er der risiko for, at vandet stuver op og løber over kantstenen.
For at forebygge dette i forbindelse med styrtregn m.m., forhøjes kantstenen, og der laves en form for afløbsrende gennem plantebedet.
Afløbsrenden etableres ved, at kantstenen langs haverne forlænges gennem plantebedet, og i en bredde på ca. 1 m lægges asfalt i plantebedet.
Hvis regnvandsristene er tilstoppede med blade eller andet, vil vandet stuve op og løbe gennem afløbsrenden.
For at kunne forhøje kantstenen er buskene langs haverne blevet skåret ind på den side, der vender mod p-pladsen. De eksisterende kantsten fjernes, og der sættes nye kantsten i større højde.
Arbejdet udføres af Slagelse Entreprenørservice og forventes udført i slutningen af næste uge eller ugen efter.
P-pladserne vil blive spærret af, når arbejdet udføres. Grundejerne, som bruger disse p-pladser, vil få nærmere besked, når den konkrete tidsplan kendes.
Kontakt mig endelig, hvis der er spørgsmål.
Poul Jensen
formand