Cookies

National konsensus om DPD testning i høring

1/7/2021 10:45 AM |  DSKB |  Elke Hofmann-Lücke

National konsensus om DPD testning i høring

HØRINGSPERIODE:

05. januar 2021 - 05. februar 2021


Lægemiddelstyrelsen udsendte d. 3. juni 2020 en meddelelse med titlen: ”5-Fluorouracil- (i.v.) ,capecitabin- og tegafurholdige præparater: Undersøgelse for DPD-mangel før iværksættelse af behandling for at identificere patienter med øget risiko for alvorligtoksicitet” til læger, der ordinerer kemoterapi. Heri anbefales det at bestemme aktiviteten af enzymet dihydropyrimidine dehydrogenase (DPD) forud forbehandling med 5-flourouracil og prodrugs hertil. Det anbefales også, at dosisjusteres i forhold til aktiviteten således, at risikoen for svære5-flourouracil-relaterede bivirkninger og dødsfald reduceres. Denne anbefaling følger en anbefaling af d. 30. april 2020 fra det Europæiske Lægemiddelagentur(EMA) med tilhørende ændringer i disse lægemidlers’ produktresume.

 

Analyse til bestemmelse af DPD-aktiviteten er ikke en del af tilgængelige standardtests. Der eksisterer flere typer af test, der er krav til svartid, og det drejersig om et stort antal patienter per år. Derfor valgte Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) og Dansk Selskab for Klinisk Biokemi (DSKB) at nedsætte en arbejdsgruppe mhp. at skabe national konsensus i forhold til implementering af test for nedsat aktivitet af DPD. I arbejdsgruppen indgik endvidere 2 kliniske farmakologer. DSKB blev repræsenteret af Peter Stendahl Plomgaard, overlæge ph.d. klinisk biokemisk afd., Rigshospitalet  og Fie Juhl Vojdeman, afdelingslæge ph.d., afd. for klinisk biokemi, Sjællands Universitetshospital.

 

Dette har ført til rapporten: ”Test for aktivitet af dihydropyrimidine dehydrogenase forud for behandling med 5-fluorouracil- (i.v.), capecitabin- og tegafurholdige præparater”

Rapportener i høring til 5.februar og kan findes på DSKB’s hjemmeside.

Link til  rapporten  og  appendix.  

Eventuelle kommentarer kan sendes til Fie Juhl Voidemann e-mail: fiv@regionsjaelland.dk

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen

 








 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?