Cookies

Farvel til T.G.U. Tømmerup

3/13/2013 4:06 PM |  CMS Sjællands Kegle Union |  Mogens Christensen

Farvel, og tak.

Farvel til T.G.U. Tømmerup. Det gik som Vi frygtede.  Hallen har besluttet ikke at reetablere keglecentret efter en påsat brand i slutningen af februar måned.

Det betyder at vi må sige farvel til vores keglevenner i Tømmerup, samt farvel til et dejligt keglecenter som gennem årene har budt mange spillere på store problemer.

Det er trist at vi, i en tid med store udfordringer for keglesporten, på denne måde skal miste såvel et center samt aktive spillere, men det kan desværre ikke være anderledes når det også skal hænge sammen økonomisk i en selvejende institution som Tømmerup haller jo er.

Jeg vil gerne takke spillerne i Tømmerup for deres indsats for at etablere sporten i Kalundborg området, en opgave som ikke altid har været lige nem at håndtere.

I spillede Jer op gennem rækkerne og sluttede med en enkelt sæson i anden division hvor der jo stadig er en enkelt kamp tilbage for Jer før det endegyldigt er slut deroppe.

Skulle I, når de første frustrationer over lukningen har lagt sig, få lyst til at fortsætte med at spille kegler er Jeg sikker på at I vil blive budt velkommen der hvor I måtte vælge at udfolde Jer.

Håber at Vi ses, hvis ikke må I have alt mulig held og lykke fremover.
På vegne af S.K.U.

Mogens Christensen







 
Need a free website?

Contact us at:

contact@OfficeTray.com
(+45) 43 47 00 14
Design Examples
Contact etc.

Delete item?