Cookies
Sofie Kierkegaard, England feb. 2012

Sofie Kierkegaard sejrer i England

2/13/2012 11:35 AM |  Skovshoved Badminton |  Henning B. Clausen

Sofie Kierkegaard der spiller U13E har det sidste halve år været en del af U13 landsholdet i badminton. Fredag den 10. februar spillede landsholdet landskamp i Milton Keynes lidt nord for London. Sofie Kierkegaard var med sejre i begge sine kampe med til at sikre Danmark en 11 – 4 sejr.

De danske landsholdsspillere, der kommer fra klubber i hele landet, spillede landskampen som optakt til en international turnering, der blev spillet lørdag og søndag i forlængelse af landskampen. Sofie var i denne turnering oppe mod såvel de bedste danske som de bedste engelske badmintonspillere. I gennem turneringen afgav Sofie ikke et eneste sæt og i finalen søndag i single vandt Sofie således også i to sæt 21 – 19, 21 – 19 og røg dermed helt til tops og vandt guld.

Stort tillykke!







 
Delete item?