Skovser drager østpå!
Hvis man i disse dage forsøger at ringe til Skovshoveds bedste herresingle-spiller i badminton, Christian Lind Thomsen skal man nok forvente at
modtage en MEGET dyr telefonregning når måneden er omme. Christian har nemlig pakket ketsjerne og taget flyveren til Kina.
Fra den 30/11 til den 12/12 deltager Lind nemlig i hele to store Super Serie-turneringer. Super Series, som turneringerne hedder på engelsk, er pt.
12 turneringer rundt om i verden, hvor den samlede præmiesum er minimum 200.000 USD. Turneringerne er samlet af Det Internationale Badminton Forbund, BWF, og der deltager kun de absolut bedste spillere i verdenen. Et fornemt selskab for Skovshoveds Christian
Lind Thomsen.
Det er langt fra første gang Christian pakker tasken og rejser ud af landet for at spille badminton i en Super Serie turnering. Men det er første
gang han deltager i China Open og Hong Kong Open, som begge betragtes blandt de absolut største turneringer. Nedenfor er der placeret et link, så I ALLE har muligheden for at se hvordan det går Christian i Kina.
Fra Skovshoved Idrætsforening skal der lyde et kæmpemæssigt ”hao yun” til Christian (redaktionen: Betyder held og lykke på kinesisk).
Hvis du læser dette, mr. Lind, så ved du at der krydses fingre på Krøyersvej!
Een gang Skovser, Altid Skovser
Link til China Open (30/11 – 5/12): Christian
Lind i China Open
Link til Hong Kong Open (6/12 – 12/12): Christian
Lind i Hong Kong Open
Simon Melbye
Presseansvarlig – Skovshoved Badminton