OM KN


KN Beholderfabrik A/S er en familieejet virksomhed, etableret i 1975, og drives i dag i Partnerskab mellem Kenneth Nielsen, Kasper Nielsen og Kurt Nielsen.

Vores primære forretning har gennem de sidste tre årtier været produktion af olietanke, rustfrie tanke, varmtvandsbeholdere, solvarmebeholdere, bufferbeholdere, akkumuleringstanke, samt diverse speciel opgaver.

Derfor kan vi i dag tilbyde en bred og specialiseret viden indenfor alle former for løsninger til opbevaring af alt lige fra vand, olier, diesel, spildolie og kemikalier.

Hos KN Beholderfabrik A/S fokuserer vi meget på fleksible og individuelle løsninger, hvorfor vi i samarbejde med kunden også kan fremstille kundespecificerede opgaver i vores produktion.

De seneste par år har vi arbejdet intensivt på at udvikle vores viden og kendskab til alle aspekter indenfor branchen, hvilket nu har resulteret i at KN Beholderfabrik A/S har indgået samarbejde med flere nationale og internationale anerkendte leverandører. Vi kan nu tilbyde vores kunder et bredt og dækkende udvalg af alle former for tilbehør og udstyr indenfor smøreolie, fedt, spildolie, diesel og andre væsker.

Vores produktion er baseret på miljøvenlighed og bæredygtighed hvilket afspejler sig i vores produkter som alle opfylder gældende tekniske lovkrav samt Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse vedrørende fremstilling og behandling af tanke og beholdere. Desuden sætter vi en stor ære i at vores leverandører overholder gældende tekniske og etiske standarder.

Vi stræber efter at kunne tilbyde et komplet program af tanke, beholdere og udstyr, så hvis I har en forespørgsel på en vare som ikke er på hjemmesiden kontakt os da endelig.

KN Beholderfabrik A/S er en moderne virksomhed som sætter kvalitet, innovation, samarbejde, leveringssikkerhed og god service i højsædet.


KOMPLET LEVERANDØR